Holdturneringer

Print  

 
 

Divisionsholdturneringen (DH)
Danmarksmesterskab for klubhold finder sted to gange årligt - indendørs og udendørs. Turneringen bliver afviklet indendørs i perioden oktober til april, hvor holdene spiller om Dansk Tennis Forbunds medajler og pokaler, mens udendørsturneringen bliver afviklet i perioden maj til september, hvor holdene kæmper om Danmarks Idræts-Forbunds mesterskabsmedaljer.

Divisionsholdturneringen er opdelt i en dame- og en herrerække, som begge indeholder de følgende tre rækker med højeste række først: Elitedivisionen, 1. division og 2. division. Under 2. division afvikler unionerne holdturneringsserier, hvor den bedste række i hver af unionerne kan kvalificere sig til at deltage i DH.

Klubber og spillere
En klub kvalificeres på baggrund af sine resultater fra det forudgående år, derfor er der ikke en egentligt tilmelding til turneringen, men klubberne skal bekræfte at holdene ønsker at deltage. Hver klub udarbejder forud for sæsonen en rangliste over de dame- og herrespillere, som de ønsker deltager på klubbens hold. Spillerne skal have løst licens hos DTF, de kan såvel være junior- som seniorspillere, dog kan spillere, der tilhører U12-aldersgruppen, ikke deltage.

Divisionerne
Elitedivisionen, 1. og 2. divisionerne består i 2014 og 2014/2015 af fem runder. Hver holdkamp omfatter i herrerækken 6 matcher (4 singler og 2 doubler) i damerækken spilles der i Elitedivisionen 6 matcher (4 singler og 2 doubler) og i 1.-2. division 4 matcher (3 singler og 1 double).

Elitedivisionen
Elitedivisionen er opdelt i grundspilspuljer, som videre fordeles i mellemspilspuljer. De fire bedst placerede hold kvalificerer sig til medaljespil, der bliver spillet som semifinaler og finale. Klubben, der vinder finalen, bliver Danmarksmester.

Resultater og stillinger fra den igangværende sæson kan findes her...


Juniordivisionsholdturneringen (DH Junior)
Juniorerne har én gang årligt et tilsvarende holdmesterskab for hver aldersklasse. DTF’s turneringsafdeling arrangerer et Danmarksmesterskab for juniorhold. Denne holdturnering er opdelt i en pige- og en drengerække og er desuden opdelt i 4 aldersgrupper, der afhænger af spillernes alder: U10, U12, U14 og U18.

En hver spiller, der er medlem af en klub under DTF, kan deltage, hvis han eller hun har løst licens. En klub tilmelder sig direkte til DTF. Klubben udarbejder forud for sæsonen en rangliste for de piger og drenge, som de anvender, når de sammensætter holdene. En klub kan maximum have ét hold i hver række.

DH Junior består i 2014 af fem runder. Hver holdkamp omfatter 6 matcher (4 singler og 2 doubler).
De bedste hold kvalificerer sig til medaljespillet.

Resultater og stillinger kan findes her...



DH Veteran
Unionerne afvikler hvert år holdturnering for forskellige veteran-aldersgrupper. Holdturneringerne følger det af unionen fastsatte reglement under de indledende runder. De spillede kampe giver ikke points til DTF's rangliste.

Efter de indledende runder afvikler De Danske Tennisveteraner medaljespil for aldersgrupperne 40+, 50+, 60+ og 70+ i lighed med DH Senior og Junior, hvor de fire unioner alle er repræsenteret med et hold.

Tilbage til top


Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere