Fastholdelse

Print  

For at fastholde nye klubmedlemmers interesse, er det vigtigt at følge op på rekrutteringen med information og med skræddersyede aktivitetstilbud for nybegyndere. Klubben skal have tilbud, der varer ved de første medlemsår, og som skaber en solid spillertilknytning til klubben både sportsligt og socialt.

Velkomstfolder
Det er en god idé at udarbejde en velkomstfolder, så det nye medlem kan føle sig velinformeret efter indmeldelsen i klubben. Folderen kan indeholde en velkomst fra formanden, præsentation af bestyrelsen og udvalgene, klubbens aktivitetskalender med årlige begivenheder, kontingentsatser, banereserveringsregler g information om banevedligeholdelse efter endt spil. Endvidere kan folderen informere om tilbud til de nye medlemmer, det vil sige Åben- Hus arrangementer, begyndertræning, sociale aktiviteter og begynderturneringer. Er der ressourcer, så lav en folder henvendt til juniorer og en anden henvendt seniorspillere.

Begynderinstruktion
Det er meget vigtigt at tilbyde de nye medlemmer et længerevarende instruktionskursus, så de føler de udvikler sig inden for tennisspillet. Et instruktionskursus skal desuden være med til at give de nye medlemmer en social tilknytning til klubben, det fysiske og sociale spiller sammen.

Forsat interessefastholdelse
Følg op på begynderinstruktionen med flere tilbud og aktiviteter, der passer til målgruppen. Denne fase er vigtigt for at fastholde interessen for tennisklubbens medlemmer. Klubben kan invitere til træningssamlinger, afholde klubturneringer eller sociale arrangementer som ugentligt familietennis eller grillaften. Placér spændende aktiviteter både før og efter sommerferien, så klubbens spillere kommer i gang igen efter ferien, og også tennisarrangementer i løbet af vinterhalvåret.


Kontakt DTF for at høre mere om fastholdelse af medlemmer på dtf@tennis.dk.

Tilbage til top


Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere