Landshold

Print  

Det er en ære at blive udtaget til landsholdet og repræsentere Danmark ved internationale tennisaktiviteter. Hvert år deltager de danske herre- og dameseniorer i henholdsvis Davis Cup- og Fed Cup, mens juniorerne deltager i EM for hold og individuelt både indendørs og udendørs.

Krav

Spilleren bliver udtaget af Dansk Tennis Forbund.

Ved udtagelse til forskellige landshold vil følgende kriterier blive lagt til grund:

national rangering

nationale resultater

international rangering

internationale resultater



Den internationale rangering vil tælle mere, jo ældre spilleren er. En ITF-rangering vil altid være mere retningsgivende end en TE-rangering.



Der kigges også på præstationen bag rangeringen. Desuden kan indbyrdes resultater mellem jævnbyrdige spillere blive lagt til grund. Især resultater fra store nationale turneringer som UM, DM og GPS tæller med. Desuden kan de sidst opnåede resultater have stor betydning for udtagelsen.

Generelt vil DTF også lægge vægt på spillerens attitude, indstilling og opførsel, både på og uden for banen.

For at sikre kontinuiteten i talentudviklingen kan førsteårs spillere, når det er sportsligt forsvarligt, blive foretrukket før eventuelt bedre andenårs spillere.

Desuden kan en spiller, der er stærk i double, blive foretrukket.

Også evnen til at indgå på et hold kan være udslagsgivende.



For at kunne repræsentere Danmark, skal du være dansk statsborger og have dansk pas. Du skal på et tidspunkt have boet i Danmark 24 måneder sammenhængende måneder, og du må ikke have repræsenteret en anden nation i 36 måneder op til tenniseventen.

Tilbage til top


Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere