Fysisk træning

Print  

Fysisk træning er afgørende (spillertilbud/klubtilbud - se indslag, tryk)! Afgørende dels i forhold til at blive bedre til at spille tennis - og dels i forhold til at forebygge skader.

Dansk Tennis Forbund ønsker at sætte fysisk træning meget højt på dagsordenen. Træning af fysiske (atletiske) færdigheder før (og under) puberteten er altafgørende for spillerens langsigtede tennismæssige udvikling. Lærer spillerne ikke helt basale atletiske færdigheder tidligt (før og under puberteten), bliver det meget svært at mestre tennisspecifikke færdigheder senere, samt at holde sig skadesfri. Læs mere om fysisk træning i kapitel 2 i DTF’s ATK-bog her. Læs også artiklen om fysisk træning i e-magasinet Spiltennis.nu her.

Træningsprogrammer og øvelser

Nedenfor findes en række træningsprogrammer og øvelser, der træner forskellige fysiske/atletiske færdigheder. Til hver færdighed er der tilknyttet øvelsesforslag. Derudover er der håndplukket øvelser fra de forskellige færdigheder, som er sammensat til et samlet fysisk træningsprogram. Det samlede træningsprogram er særligt velegnet for spillere i indlæringsfasen, men kan bruges på alle alders- og udviklingstrin (læs mere alders- og udviklingstrin i kapitel 1 i DTF’s ATK-bog her.

A. Samlet fysisk træningsprogram – indlæringsfasen

Et samlet fysisk træningsprogram, der består af en række udvalgte øvelser fra nedenstående programmer/øvelser. Det samlede fysiske træningsprogram er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen, men kan bruges på alle alders- og udviklingstrin.

B. ATK-opvarmningsprogram

Et opvarmningsprogram, der har fokus på træning af Kroppen ABC og Sportens ABC. Programmet er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen, men kan også anvendes i den legende fase. 

C. USTA dynamic warm up

Et opvarmningsprogram, der har fokus på træning af mobilitet.

Programmet er særligt velegnet til spillere i indlæringsfasen og senere i spillernes udvikling.

Kilde: USTA.com

D. ATK-koordinations- og reaktionsøvelser

En række øvelser, der har fokus på spillerens koordinations- og reaktionsevner.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin. 

E. ATK-styrketræning

En række øvelser, der har fokus på styrke.

Øvelserne er især velegnede til spillere i indlæringsfasen og automatiseringsfasen.

F. ATK-stigeøvelser

En række øvelser, der har fokus på koordination, agility, hurtighed, styrke-udholdenhed, diverse hop og hoppeteknik. Stigen er et oplagt redskab til at aktivere spillere, som arbejder ved siden af banen, mens andre spillere træner en øvelse på banen.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin. 

G. ATK-slyngetræning

En række øvelser, der har fokus på styrke. Øvelserne gennemføres i en såkaldt slyngetræner, der kan købes for under kr. 400 på diverse hjemmesider for træningsredskaber.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin.

H. ATK-mobilitetsprogram

En række øvelser, der træner spillerens mobilitet.

Øvelserne er især velegnede til spillere i indlæringsfasen og automatiseringsfasen.

I. USTA agility and movement training

En række øvelser, der træner spillerens agilitet.

Øvelserne er velegnede til spillere på alle alders- og udviklingstrin.

Kilde: USTA.com

Hvor ofte udføres programmerne/øvelserne?

Det er individuelt, hvor ofte programmerne/øvelserne udføres i forhold til den enkelte spiller og dennes træningsprogram. DTF giver følgende generelle anbefalinger til indlæringsfasen:

- Samlet fysisk træningsprogram: 1-2 gange per uge.

- ATK-opvarmningsprogram: Før tennistræning (veksle imellem de to opvarmningsprogrammer).

- ATK-styrketræning eller ATK-slyngetræning: 2 gange per uge (eksempelvis én gang hver).

- ATK-mobilitetsprogram: 1-2 gange per uge.

- ATK-koordinations- og reaktionsøvelser: Øvelser kan udføres både før og efter træning. 

Vi ønsker alle rigtig god fornøjelse med den fysiske træning.

Tilbage til top


Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere