Spark støvet af bestyrelsesarbejdet

03.12.2015

Hvad skal der til, før de unge i din tennisklub finder bestyrelsesarbejdet interessant?

Et typisk billede i foreningslivet er, at det er de samme mennesker, der besidder bestyrelsesposterne i mange år, og ofte er de ikke nogle vårharer længere. Derfor kan det være en god idé at få noget nyt blod ind i bestyrelsen, men det kan være ganske udfordrende at lokke nogle af de unge medlemmer ind i en post, der på papiret virker meget støvet.

Helle Carlsen er udviklingskonsulent i DIF og kontaktperson på projektet ’DIF Idrætsmiljø for unge’, der skal gøre foreningerne bedre til at engagere de unge i foreningsarbejdet. Hun mener, at man skal tænke nyt og anderledes for at få de unge involveret.                     

”Unge har en enorm energi og kan udrette meget, når de blot får spillerum til det. De vil gerne tage ansvar og lægger også gerne tid og kræfter i en opgave, som er afgrænset tidsmæssigt. Unge er i høj grad opvokset med projektkulturen, hvor det lange seje træk ligger meget langt væk fra deres tankesæt. Unge kan således være en kæmpe ressource i foreningen, hvis blot de inddrages i noget, de synes er sjovt og giver mening for dem selv,” siger Helle Carlsen.

Selvom de unge egentlig har overskud til at tage del i arbejdet, så skal man ikke give dem nogle af de tungeste poster til at starte med.

Læs resten af DIF-artiklen her.

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere