Har du den gode tennishistorie?

17.12.2015

Efter 2015 kommer 2016 sjovt nok. Og 2016 bliver på mange måder et forrygende tennisår – det er vi i hvert fald mange, som vil kæmpe for.

December byder på bl.a. planlægningen af den første 2016-udgave af DTF’ e-magasin. Har du i den forbindelse en god tennishistorie på bedding? I tilfældet ja – tøv ikke med at kontakte presseansvarlig i DTF, Michael Tannis Beck, mtb@tennis.dk.

E-magasinets berettigelse er skitseret herunder:

- At lokke ’nye tennisspillere’ ud og fastholde medlemmer i klubberne via redaktionel bearbejdning og fokus på følgende grundsætninger: 1. Tennis for alle, 2. Tennis er ligetil, 3. Tennis er sjovt, 4. Tennis er sundt, 5. Tennis er mentalt udfordrende, 6. Tennis – en individuel sport og en holdsport, 7. Tennis hele året rundt, 8. Tennis er til at betale, 9. Tennis bygger på gode værdier, 10. Tennis fascinerer hele livet.

- At motivere bærende kræfter i Tennisdanmark og synliggøre DTF-tilbuddene til klubber samt øvrige aktører i tennisverdenen.

- At øge forståelsen af, at der findes mange måder, hvorpå tennis kan udvikle sig til en livsstil og en potentiel levevej. 

- At skabe synergi på tværs af DTF’s kommunikationskanaler og vænne læserne til at søge yderligere informationer på www.tennis.dk og SoMe.

- At skabe en platform, hvorfra landsdækkende, regionale og lokale medier inspireres til at fortælle tennisrelaterede historier, som ikke kun er stringent afhængige af elitære topresultater. Historier, som ligeledes – i gavnlig retning – vil påvirke beslutningstagere til at prioritere tennis i al almindelighed.  

- At bidrage til en kultur, hvor så mange som muligt ser sig selv som tennisambassadører og på konstruktiv vis føler lyst til at udvikle dansk tennis.

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere