JuniorGPS Masters i Farum: Tre dage med forhåbentlig god tennis

05.12.2014

Som afslutning på 2014-sæsonen er Farum Tennisklub i de kommende tre dage vært for JuniorGPS Masters, der har deltagelse af samlet set 48 spirer i alderen 10-18 år.

Deltagerne er kvalificeret i benhård konkurrence via seks indledende JuniorGPS-events i Farum, HRT, Helsingør, HIK, Kolding og HRT/Hillerød/Skovbakken.

Der konkurrereres efter forskrifterne i tre kategorier i Farum: U12, U14 og U18.

De otte piger/drenge i hver alderskategori er fra starten af opdelt i to puljer á fire, hvoraf halvdelen avancerer til søndagens semifinaler.

Turneringskonsulent i DTF, Mia Mønster, forventer en masse godt tennisspil, højt humør og fair play.

”Tilbagemeldingerne er, at spillere, forældre og klubberne er glade for JuniorGPS-konceptet og de tilhørende turneringer, hvor intensiteten skærpes. JuniorGPS Masters markerer afslutningen på en lang sæson, og inden længe tilhører mange af deltagerne nye alderskategorier,” siger Mia Mønster.     

Referee ved JuniorGPS Masters 2014 i Farum er Tom Gustavsen.

Du kan få et overblik over puljeinddelingerne og matchprogrammet her.

De første fredagskampe indledes kl. 16 i Farum Tennisklub, Ryttergårdsvej 120, 3520 Farum.

DTF dækker begivenhedernes gang på søndag. 

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere