Tid til medlemsregistrering – husk det nu

31.12.2013

Det er igen blevet den tid på året, hvor I tennisklubber skal indberette jeres medlemstal. Medlemstallene for 2013 kan indberettes frem til den 31. januar 2014.

Tallene skal atter indberettes til DIF, DGI og Firmaidrættens fælles medlemsportal, Centralt ForeningsRegister (CFR), som findes på adressen www.medlemstal.dk.

Medlemsportalen fik sin debut for et år siden, og det er således anden gang, at idrætsforeninger i Danmark registrerer via CFR.

Den fælles medlemsportal blev netop udviklet for at gøre registreringen lettere for foreningerne – især de foreninger, som er medlem af flere idrætsorganisationer og dermed skulle registrere på forskellig vis til forskellige organisationer. Med indførelsen af CFR ensrettede DIF, DGI og Firmaidrætten registreringsreglerne, så de alle kan trække informationer fra CFR.

Som noget nyt er der i år indgået aftaler med fem kommuner – Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Herning, Vejle og Hedensted. Det betyder, at idrætsforeninger i disse kommuner slipper for at registrere medlemstal til kommunen. Kommunerne finder i stedet de nødvendige oplysninger hos CFR.

Samtidig påtager CFR sig opgaven med at modtage medlemsregistreringer fra disse fem kommuners øvrige folkeoplysende foreninger (spejdere, politiske organisationer mv.). Det er ambitionen, at CFR på sigt indgår lignende aftaler med resten af kommunerne.

Yderligere oplysninger og information kan findes på www.medlemstal.dk.

Godt nytår.

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere