Francati og Hannestad deltager i Orange Bowl

10.12.2013

Frank Veltri Tennis Centre i Florida i USA danner her i uge 50 ramme om Metropolia Orange Bowl International Championship, som samler verdens bedste spillere i årgangene U16 og U18.

Danmark er repræsenteret ved Benjamin Hannestad (KB) og Emilie Francati (Gentofte). Begge spillere skal i aktion tirsdag.

Hannestad, som desværre tabte i kvalifikationsfinalen i singlerækken, danner i U18-drengedouble makkerpar med Carter Lin fra USA. Duoen møder Hubert Hurkacz (Polen)/Marko Osmakcic (Schweiz) i 1. runde – ikke før kl. 21.30 dansk tid.

Modsat Hannestad strøg Francati, der øjeblikkeligt er nummer 140 på ITF-verdensranglisten for U18-piger, igennem kvalifikationsturneringen. Jaqueline Adina Cristian (Rumænien) venter i 1. runde – ikke før kl. 18 dansk tid.

Francati og doublemakker Tereza Mihalikova (Slovakiet) skal i øvrigt duellere mod et par afrikanere i den indledende doublekamp. 

Følg udviklingen i Metropolia Orange Bowl International Championship her. Det kan også anbefales at downloade app’en ’Resultina’ til smartphones/tablets. I givet fald sikrer du dig et hurtigt overblik over udvalgte tennisspilleres bedrifter.

Juniortalenterne Simone Alipieva (HIK), Ida Krause (Birkerød), Hannah Viller Møller (HIK) og Sebastian Grundtvig (HIK) befinder sig også i Florida p.t.

Førstnævnte er dog snarligt på vej hjem, alt imens den resterende trio varmer op til Junior Orange Bowl i uge 51.

Opvarmningen består i deltagelse i American Tennis Cup i Miami – link

Billedet herunder er taget af HIK-træner Bjørn Hilberg i weekenden. Sebastian Grundtvig var intet mindre i aktion i U12-doublefinalen i Eddie Herr International Junior Championships. Grundtvig (yderst th.) og Gabriel Nini tabte imidlertid (og desværre) med cifrene 4-6, 6-2, 9-11. 

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere