2013 byder også på SEB Tennis Camps

16.12.2012



”Høje knæløftninger efterfulgt at stigningsløb.”

Selvom stemningen kun kan kaldes god, og der grines, er trænerkommandoen ikke til at spøge med.

Otte tennispiger i alderen 10-12 år er i gang med opvarmningen før det sidste træningspas i den SEB Tennis Camp, som i weekenden afrundede konceptet i 2012.

Dansk Tennis Forbund, lokalunionerne og DTF-hovedsponsor, SEB, har i alt afviklet ti SEB Tennis Camps siden premieren i Vallensbæk i slutningen af august.

DTF og unionerne udvælger også i 2013 unge talenter i aldersgruppen 10-14 år til en række SEB Tennis Camps, hvor der er mulighed for at træne med DTF’s landstrænerteam.

En SEB Tennis Camp varer i en til to dage, og der bliver herved tid til både at spille tennis på højt niveau samt sjove oplevelser med nye venner fra andre klubber.

Elite- og Talentchef i DTF, Niklas Rosengren, er ankermand for struktureringen og afviklingen af SEB Tennis Camps. 

”Vi har i samarbejde med SEB skruet et rigtigt fint koncept sammen, et koncept, der gør, at vi får bedre kendskab til en række talenter landet over. Den intensive træning på en SEB Tennis Camp fokuserer på såvel single, double og de fysiske aspekter,” siger Niklas Rosengren.

Læs mere om SEB Tennis Camps her – der er ligeledes flere billeder fra den omtalte SEB Tennis Camp i Slagelse den 15.-16. december.

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere