KB og Lyngby i finalen - trods nederlag til Frederik Løchte

05.12.2009

De forsvarende mestre fra KB lagde var aldrig i vanskeligheder, da de med en sikker 6-0 sejr over Birkerød spillede sig i finalen om det danske holdmesterskab indendørs. Her møder de københavnske storfavoritter Lyngby, der efter en langvarig, medrivende og spændende match besejrede Odense 5-4. Den altafgørende herrerdouble måtte ud i en match-tiebreak inden afgørelsen faldt.

I  trygge omgivelser på hjemmebanen på Peter Bangsvej, Frederiksberg var det Hanne Skak Jensen, Karina Ildor Jacobsgaard (billedet) og Filip Prpic, der – uden at afgive sæt – banede finalevejen for KB, der for nogle måneder siden også satte sig solidt på titlen udendørs.

Langt mere spændende blev det i den anden semifinale, der endte med 5-4 sejr til Lyngby over Odense. Her er det værd at bemærke, at landets suverænt bedste mandlige tennisspiller Frederik Løchte Nielsen,der har haft stor international fremgang de seneste måneder, tabte sin førstesingle. Fynboernes Daniel Kumlin vandt sensationelt i to sæt.



Resultater fra semifinalerne:

KB-Birkerød 6-0

Hanne Skak Jensen - Karen Barbat 62 64
Karina Ildor Jacobsgaard - Gabriele Bertasuite 62 75
Filip Prpic - Markus Eriksson 61 64
Martin Pedersen – Søren Wedege 65 rtd (Wedege opgav)
Thomas Kromann – Kasper Warming 63 36 63
Joakim Bay Simonsen – Anders Ulrik 64 26 61



TC Odense-Lyngby 4-5.

Trine Bassett – Eva Dyrberg 63 64
Julia Paetow – Sandra Sandbjerg Nielsen 46 61 61
Daniel Kumlin – Frederik L. Nielsen 64 62
Morten Garbers – Rasmus Nørby 36 75 46
Rune Winkler – Andreas Da Cunha-Bang 46 36
Kristoffer Jørgensen – Philip Therp 46 67(1)
T. Bassett/J. Paetow – E. Dyrberg/S. Sandbjerg Nielsen 61 61
K. jørgensen/D. Kumlin – F. L. Nielsen/ A. Bang 46 16
M. Garbers/R. Winkler – R. Nørby/A. Vaage Nielsen 46 75 (4-10)

I morgen, søndag 6. december, spiller  Birkerød-Odense om bronze kl. 10.00, mens finalen starter kl. 13,00.Det sker i KB’s træningshal på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg. Der spilles til et hold har vundet fem af maksimalt ni kampe. I givet fald spilles der fire herresingler, to damesingler, to herredoubler og en damedouble.









 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere