Eliteområdets strategier 2009

12.12.2008

På baggrund af:

  • En intensiveret satsning på talentudvikling
  • Et elite set up på højt internationalt niveau

sker en videreførelse af satsningen mellem Team Danmark og Dansk Tennis Forbund.

Elitesamarbejdet mellem DTF og TD har altså i 2009 et øget fokus på talentudvikling på bekostning af støtte til nuværende EC-spillere. Endvidere er der i samarbejdet for 2009 en særskilt strategi for udvikling af elitetennis i Vestdanmark, så talentudviklingen i tennis for en stor del vil foregå i klubber vest for Storebælt. Elite etablerer et samarbejde med 4-6 udvalgte klubber i Vestdanmark. Klubberne vil være placeret i Team Danmarks elitekommuner.

For den kommende sæson er resultatmålsætningen, at Davis Cup holdet forbliver i Group II, og at der individuelt er 2 spillere i top 300 på ATP-ranglisten. Desuden at Fed Cup holdet forbliver i Group I, og at der individuelt er 1 spiller i top 50 og en spiller i top 300 på WTA-ranglisten.  

Sæsonens sportslige mål

Hold/atlet/

Disciplin

Mesterskab/

Konkurrence

Tidspunkt

  mdr/år

Målsætning

Acceptabelt

Frederik Nielsen

ATP

Year end ranking

2009

Top 200

Top 200

Martin Pedersen

ATP

Year end ranking

2009

Top 300

Top 350

Caroline Wozniacki

WTA

Year end ranking

2009

Top 10

Top 50

Hanne Skak Jensen

WTA

Year end ranking

2009

Top 300

Top 300

Mai Grage

ITF juniors

2009

Top 100

Top 140

 

 

 

 

 

Mænd

Davis Cup

2009

Gruppe II

Gruppe II

Damer

Fed Cup

2009

Gruppe I

Gruppe I

Sæsonens strategier
1. Elitecenter
EC’s formål er på en social og samfundsmæssig ansvarlig måde at skabe et professionelt arbejdsklima og derigennem udvikle tennisspillere til ATP/WTA-niveau samt de bedst mulige Fed Cup- og Davis Cup-hold i fremtiden. Eliteområdets personale har EC som base; sportschef, landstræner, juniorlandstræner og assisterende juniorlandstræner.

Frederik Nielsen, Martin Pedersen, Hanne Skak Jensen og Caroline Wozniacki er med start i januar i EC’s Elite/Landsholdsgruppe (landstræner), og Mai Grage er i EC’s Udviklingsgruppe (landstræner og juniorlandstræner).

Formålet søges nået gennem følgende strategi: Tilvejebringelse af en kultur, der dels sikrer optimale tennisspecifikke tilbud, dvs. teknisk, taktisk og fysisk træning, optimale faciliteter og tilbehør, medicinsk og fysiologisk behandling og psykologisk støtte. Derudover skal EC også arbejde for at tilbyde EC-spillerne trænere til turneringer i henhold til landstrænerens prioriteringer. Hvis vi skal nå vores og spillernes (Nielsen, Pedersen, Wozniacki, Skak Jensen, Grage) målsætninger, er det vigtigt, at EC-spillerne har trænere med til turneringer, så vi kan skabe kontinuitet i arbejdet med den enkelte spiller, uanset om spilleren er hjemme eller ude til turneringer. Opstilling af mål og handlingsplaner for EC-spillere evalueres og justeres hvert år i januar, maj og september. EC-spillerne modtager ikke økonomisk rejsetilskud. EC er også base for mange af de aktiviteter, som er præsenteret under Talent/Klubudvikling.

2. Talent/Klubudvikling
Landets bedste talenter i hver aldersrække op til 9. klasse (Folkeskole), skal have klubben som base. Prel. 12 spillere.
Eliteområdets træningsrammer og profliste skal implementeres gennem besøg, træning og dialog med aktuelle spillere, trænere og forældre.

Eliteområdet vil kontinuerligt gennemføre camp weekends, træningssamlinger, fysiske lejr/tester, individuel EC-træning samt landsholdsture (se landshold). Arbejdet vil resultere i, at vi videreudvikler en bedre elitekultur i landet hos samtlige involverede, samt at spillerne bedre klarer de krav, som gælder for at på sigt nå international elite som juniorer og seniorer. Hele Eliteområdets personale skal involveres i arbejdet med Talent/Klubudvikling.

Med det formål at opgradere Eliteområdets strategier i Vest omkring talent/klubudvikling vil Elite - under ledelse af sportschefen og juniorlandstræneren - stå i kontinuerlig dialog og mødes med Jyllands Elitekommuner og de ledende klubber, som har de rigtige forudsætningerne i henhold til Eliteområdets kriterier (se tidligere Kraftcenter kriterier), til at udvikle talenter til på sigt at blive elitejuniorer. Målet for 2009 er at opstarte et formelt samarbejde omkring talentudvikling med 4-6 klubber i vest Danmark

3. Landshold
Strategien er, at vores bedste juniorer i U12, U14, U16/18 skal deltage i internationale juniorturneringer under ledelse af juniorlandstræner, assisterende juniorlandstræner og landstræner. Målsætnings fokus vil være på Grand Slam for juniorer, som på længere sigt vil udvikle spilleren til bedre internationale seniorspillere og dermed bedre Davis Cup og Fed Cup hold. Det betyder 5-12 internationale turneringer om året for vores bedste spillere op til 9. Klasse (Folkeskolealder) og for spillerne i U18 (EC´s udviklingsgruppe) 12-18 turneringer.

Elites personale 2009:
Sportschef: Johan Sjögren
Landstræner: Henrik Holm
Juniorlandstræner: Mikkel Nørby
Ass. Juniorlandstræner: Karina Ildor Jacobsgaard

 

Koebstaedernes

Sitecore
Anlægspertnere